Nordjysk Skak

Referat af HK-møde

Referat fra hovedkredsmøde i 7. Hovedkreds

søndag den 22. marts 2026 i Nørresundby

Til stede: Bjarne Sønderstrup, Jan Kjeldsen, Louise Højen Frost og Benny Grønhøj fra bestyrelsen. Niels Chr. Davidsen, Skørping Skakklub, Arne Fjordside, Aalborg Skakforening, Michael Bohnstedt, Nørresundby Skakklub, Bjarne Søndergaard, Jetsmark Skakklub.

Referent: Bjarne Sønderstrup


Dagsorden:

  1. Valg af dirigent

    Bjarne Sønderstrup foreslået og valgt

  2. Formandens beretning

    Vedlagt. Beretning godkendt.

  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for foregående kalenderår
    Vedlagt. Godkendt.

  4. Fremlæggelse af budget for det nye år til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent til hovedkredsen.

    Vedlagt. Godkendt.

  5. Behandling af indkomne forslag

    Ingen modtaget.

  6. Hovedkredsbestyrelsens forslag til indstilling til DSU's hæderstegn (person) samt initiativpræmie (klub)

    Indstilling til Hæderstegn 2026: Niels Christian Davidsen, Skørping Skakklub

    Selv om Niels Christian ”kun” har været formand for Skørping Skakklub i kortere perioder og nu igen siden 2023, har han gennem et halvt århundrede været indbegrebet af Skørping Skakklub. Han startede i 1966 og har siden da været flittig deltager i landsdelens turneringer. På klubplan har han altid arbejdet i kulissen og især hans rolle som klubbladsredaktør i alle årene har været imponerende. Klubbladet er udkommet uafbrudt siden 1974 og dette må vist nok siges at være Danmarksrekord!

    Indstilling til initiativpræmie 2026: Skørping Skakklub

    I denne sæson overtog Skørping stafetten med at arrangere Himmerlandsturneringen. Desuden er klubbens klubturnering både efterår og forår en velbesøgt aktivitet, og der arrangeres også både voksen- og juniorgrandprix. Klubben har en velfungerende hjemmeside og klubbens medlemsblad, udkommet uafbrudt siden 1974, er legendarisk.

  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen

    På valg for 2 år: Formand (Bjarne Sønderstrup) og menigt medlem (Louise Højen Frost).

    Genvalgt.

  8. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen 
    Bjarne Søndergaard blev genvalgt

  9. Valg af turneringskomité på 3 medlemmer

    Hans Engen genvalgt. Nyvalg af Benny Grønhøj, Aars Skakklub, samt Michael Bohnstedt, Nørresundby.

  10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
    Genvalgt: Bjarne Søndergaard og Niels Pedersen samt Rasmus Kristiansen.

  11. Fastsættelse af spilledatoer for holdturneringen (Der foreslås ugerne 44-46-48-2-5-9-11) og pokalstævnet

    Samme uger vedtages. Dog vil sidste runde afhænge af fastlæggelse af dato for sidste runde af 1.division.

    Pokalstævnet, som ikke hedder pokalstævnet længere, afskaffes.

  12. Valg af spillested for mesterrækkens sidste runde

    Aalborg Skakforenings lokaler.

  13. Fastsættelse af tid og sted for næste års ordinære hovedkredsmøde.

    Søndag 4.april kl. 10 i Nørresundby Skakklubs lokaler.

  14. Eventuelt.

    Benny Grønhøj foreslår en ændring af reglementet for holdturneringen §8, som omhandler anvendelse af spillere og reserver:

    § 8 Anvendelse af spillere og reserver:
    a) Der må kun anvendes spillere, som er medlemmer af Dansk Skak Union gennem den pågældende klub, og som ikke i samme sæson har deltaget i Dansk Skak Unions holdturneringer for en anden klub, eller i en tilsvarende turnering i udlandet.

    Benny opfordres til at komme med en ny formulering, som kan behandles af bestyrelsen, og som derefter kan lægges ud til vedtagelse af klubberne.